Ved skabelsen helligede og velsignede Gud sabbatten. Han gav den til sit folk, for at den skulle være; et tegn mellem mig og jer fra slægt til slægt, for at I skal kende,at jeg er Herren, der helliger jer. 2.Mos 31,13. "Hvis dette folk havde vandret efter Guds bud, hvis de havde holdt hans sabbat, ville han have velsignet dem rigeligt. Men han siger; Israels hus gjorde oprør mod mig i ørkenen; de vandrede ikke efter mine bud og de foragtede mine domme. Hvis en mand holder dem, skal han leve ved dem og mine sabbatter har de vanhelliget på det skammeligste." Så sagde jeg: "Jeg vil udøse min vrede over dem i ørkenen og fortære dem, - fordi de foragtede mine domme og ikke vandrede i mine bud, men vanhelligede mine sabbatter, for deres hjerter vendte sig til deres afguder." Dette var grunden til, at de ikke gik fremad fra styrke til styrke til pris på jorden som Guds særskilte folk, efter at Gud havde nedsat dem i Kanaans hellige land. Når sabbatten kom på tværs af deres forretning, fandt de det ubekvemt at holde den. De opgav ikke sabbatten teoretisk, men de holdt den ikke i overensstemmelse med det fjerde bud.