Prædikanttjenere bør hele tiden bøde, de bør vandre med Gud i ånd, ligesom gamle Enok gjorde. Det guddommelige lys skinner på deres ansigt, og vil i deres ord, oplyse de sandheder, de udtrykker, og de uendelige barmhjertighedsrigdomme, og Genløserens bundløse kærlighed, vil være temaet i deres hjerter. Den glød og alvor som karakteriserede Kristi arbejde bør også kunne ses i prædikanttjenernes møje. Deres hjerter bør underlægges og fyldes med Frelserens kærlighed, hvis de vil bryde fordomme og smelte deres kulde som lytter til deres ord. Det er sjældent at nyomvendte rejser sig i åndelighed over deres prædikanters niveau. Hvor vigtigt er det da ikke, at de lærere jævnligt bør sætte deres lid til Gud, og finde ud af hvor hans guddommelige kraft manifesterer sig i deres arbejde; så de er sagtmodige, åndeligt sindede, og hele tiden i samfund med himlen. Så vil dem der er blevet omvendt ved deres arbejde, få del i deres ånd, og kappes om deres nådegaver.