Johannes siger: ”Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.” Ord kan ikke udtrykke denne kærlighed. Vor beskrivelse kan kun give en svag antydning af den kærlighed, som overgår enhver forståelse. Vi måtte bruge Guds sprog for at kunne give udtryk for den kærlighed, der har gjort det muligt for os at blive kaldt Guds børn. Når et menneske bliver en kristen, går det ikke nedad. Det er ingen skam at have forbindelse med den levende Gud. Jesus bar den ydmygelse og skam og skændsel, der med rette tilkom synderen. Han var Himmelens majestæt, han var ærens konge, han var ligestillet med Faderen, og dog klædte han sin guddommelighed i menneskeskikkelse, for at mennesket kunne komme i forbindelse med menneskeheden, og for at guddommeligheden kunne gribe fat i guddommen. Var han kommet som en engel, kunne han ikke have fået del i vore lidelser eller være blevet fristet i alle ting i lighed med os, og han kunne ikke have vist medfølelse med vore sorger. Han kom klædt i vor menneskeskikkelse, for at han, som vor stedfortræder og kautionist, kunne overvinde mørkets fyrste for os og gøre os til sejrvindere gennem sine fortjenester. Når vi står i skyggen af Golgatas kors, fylder hans kærligheds ånd vore hjerter. Når jeg ser på ham, som mine syndere gennemborede, kommer ånden fra det høje over mig, og denne inspiration kan komme over enhver af jer gennem Helligånden, kan I ikke have Guds kærlighed i hjertet; men ved en levende forbindelse med Kristus bliver vi fyldt med kærlighed og tjenstivrighed og flid. Vi er ikke som en marmorblok, der kan genspejle sollyset, men som ikke kan besjæles af liv. Vi er i stand til at reagere på de klare stråler fra retfærdighedens sol; for når Kristus oplyser vore sjæle, giver han lys og liv. Vi drikker af Kristi kærlighed, ligesom genen henter næring fra vintræet. Hvis vi er indpodet i Kristus, og hvis vi fiber for fiber er blevet forenet med det levende vintræ, vil vi bære vidnesbyrd om den kendsgerning ved at bære frugt i prægtige klaser. Hvis vi er i forbindelse med lyset, vil vi blive lysets kanaler, og vi vil i ord og gerning afspejle lyset til verden. De, som er sande kristne, griber den gyldne kæde, der forbinder jorden med himmelen, og som knytter det dødelige menneske til den evige Gud. Det lys, der skinner på Jesu åsyn, skinner til Guds ære i hans efterfølgeres hjerter.