Elias plan var til at forstå. Folket turde ikke undvige den, og de fik mod til at svare: »Det ord er godt.« Baalsprofeterne turde ikke være uenig eller undvige dette. Gud har styret denne prøvelse, og har gjort forvirring for afgudsdyrkernes ophavsmænd, og en tydelig sejr for hans navn. Baalspræsterne turde ikke gøre andet end acceptere betingelserne. Med rædsel og skyldfølelse i deres hjerter, men i det ydre frække og trodsige, rejste de deres alter, lagde træ og offeret på, og så begyndte deres besværgelser, deres besyngelser og hyldest, der var karakteristisk for hedensk tilbedelse. Deres skrigende råb genlød ud i skove og bjerge: »O Baal hør os.« Præsterne samler en hær ind omkring deres altre, og med hoppende og unaturlige gestikulationer, og vriden og skrig, stampen og rive sig i deres hår, og skære i sig selv, viser de tilsyneladende oprigtighed.