Frelsen fik vi som en stor selvfornægtende og uendelig pris af Guds Søn. Nogle har fulgt hans eksempel, og lader ikke gårde, eller behagelige hjem, eller endog de elskede stå i vejen for dem. De har følt alt for Kristus. Men jeg såres og forbavses over at der er så få som har den virkelige missionsånd i denne tid. Enden er så nær, advarselen om en snarlig kommende dom skal dog gives til alle nationer, tungemål og folk, men hvor er de mennesker som vil give noget og ethvert offer for at få sandheden ud til verden? Nogle som går ud som missionærere græmmes ved at forlade de ting de elsker så de kan forblive i en sorgfuld og nedtrykt tilstand, og det halve af deres nyttighed ødelægges. De kaldes ikke til at gå ud blandt hedningene eller barbarere, og savne mad eller klæde, ej heller fratages livets bekvemmeligheder; og alligevel ser de sig selv som martyrere. De er ikke frimodige soldater af Kristi kors. De giver ham ikke den villige tjeneste.