Den nat vækkede en budbringer den trætte profet, og gav ham Jesabels ord at hun i hedenske guders navn, under Israels nærværelse, gøre det med Elias, som han havde gjort mod Baals præster. Elias måtte imødekomme denne trussel og ed fra Jesabel, med en appel om beskyttelse til himlens Gud, som havde hvervet ham til at gøre det arbejde han havde gjort. Han burde have fortalt budbringeren at den Gud som han stolede på, ville være hans beskyttelsesmand imod Jesabels had og trusler. Men Elias tro og mod lod til at svigte ham. Han farer op af sin desorienterede slummer. Regnen udgydes fra himlene, og mørke på hver side. Han mister Gud af syne. Han flygter for sit liv som om blodhævneren var tæt bag ham. Han efterlader sin tjener bag sig, på vejen, og om morgnen, er han langt fra menneskers boliger, alene i en trøstesløs ørken. |