”Blandt nogle sabbatsholdere er der tilbøjelighed til at glæde sig over at de har sandheder som kan understøttes af Guds ord, og at den ikke-troende kan sige dette imod, og de hviler i tilfredshed. De rykker ikke frem i det guddommelige liv; deres tro gøres ikke fuldkommen i gerninger; de føler ingen mangel på åndelighed, men praler over de har sandheden, og nogle gange forsvarer de den på en upassende måde. De føler sig rige og har meget gods, og har ikke brug for noget, og ved ikke at de er ynkværdige, og elendige, og fattige, og blinde og nøgne. Der er ikke noget der kan bedrage menneskesindet mere end det der får os til at tro at vi er på rette grund, og Gud accepterer vore gerninger, skønt vi ikke tilpasser os Hans vilje, og når vi går fejl af gudsfrygtens form ved den kraft og ånd som er deri, tror vi at vi ikke mangler noget skønt vi mangler alt. Læs venligst Jakob 1, 27. ”En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden.”