Menneskene har svigtet Gud i næsten alt og vendt opmærksomheden mod selvet. De har forladt de levende vandes rene udspring, som flyder fra Guds trone og har lavet revnede brønde selv, brønde, der ikke kan holde på noget vand. Gud gav mennesket en prøvetid, om det kunne blive skikket til himmelen. Mennesket skulle se opad mod Gud, som skulle være genstanden for sjælens tilbedelse; men talent, dygtighed og opfindsomhed bliver alt sammen brugt til at vende opmærksomheden mod selvet som det største. Mennesket har vendt sin opmærksomhed fra Guddommen og fæstet sine øjne på det forgængelige, det jordiske, det fordærvede.