Jeg gik med til at gå på talerstolen, og hvis min tunge og lunger forhindrede mig i at tale vil jeg kalde en anden til at tage mit sted; men Herren velsignede mig stærkt, og gav mig et vidnesbyrd at frembære for folk. Jeg følte mig meget fri i Herren, og meget taknemmelig over at Jess er en nærværende hjælp når der er brug for det, hvis vi blot vil tro. ”Min nåde er dig nok,” var min forvisning da jeg gik i gang med at arbejde i Guds sag. Jeg har påberåbt mig dette løfte igen og igen, og hans ord vil aldrig svigte mig. Vi har en mægtig hjælper, og han indbyder os til at stole helt på ham. Dette er den kristnes privilegium, at tro og stadig fortsætte med at tro at Gud vil være en altid nærværende hjælp i behovets stund. Herren talte gennem sine tjenere med klarhed og kraft; og jeg blev ledt til at spørge: Vil disse ord som Kristi tjenere siger, være en smag af liv til liv for dem der hører dem, eller af død til død? Hvem vil acceptere sandhedens lys? Hvem vil forkaste livets ord for deres egen evige tab. Hvem af det antal som bekender sandheden, men hvis liv modsiger deres tro, vil give agt på Guds ord gennem sine tjenere? Dem som ikke tager sig i agt vil ikke kende den virkelige lykke. Hvordan vil dem som vanrøgter de ord som Gud har talt gennem hans budbringere, møde deres Frelser, som de ikke har æret i samtale eller ved deres eksempel? Alle disse anledninger og privilegier vil komme frem til Dommens dag og fordømme dem. Enhver må møde sin livsregistrering sådan som den er. Det arbejde han har gjort står og vidner for eller imod ham. Hvis det arbejde er ondt, står han afklædt af sin egen retfærdighed, og uden den hvide klædning på, - Kristi retfærdighed, - uden venskab med Jesus. Hvilken frygtelig situation! stå alene midt iblandt himlenes frygtelige rangspersoner, med Herren Jesus stående over for sig, som gav sit liv for dem, men de forkastede Ham, og siger: Vi vil ikke have denne mand Jesus til at regere over os. Dette er de frygtelige ord som vil høres: ”Gå bort, jeg kender jer ikke.”