De små i samfundet, de fattige, de bekymrede og sliderne fandt ikke noget i Jesu liv og eksempel som tydede på at han ikke kendte til deres vanskeligheder og stressede situation - og ikke kunne føle med dem i deres fattigdom og bekymringer. Hans beskedne dagligliv i små kår passede sammen med hans ringe fødsel og forhold. Den evige Guds Søn, Herren over liv og herlighed, ydmygede sig og nedværdigede sig til et liv i små kår, så ingen skulle behøve at føle at de ikke havde ret til at komme til ham. Han tog imod alle. Han udvalgte ikke nogle få venner til fordel for andre. Det bedrøver Den Hellige Ånd når fordom lukker af mellem mennesker, særligt iblandt dem som bekender sig til at være hans børn. |