Stor magt var med disse udvalgte mennesker. Englen sagde: ”Se her!” Min opmærksomhed blev vendt til de onde eller ikke-troende. De var helt oprørte. Iveren og kraften hos Guds folk havde opvækket dem og sat dem i rækker. Forvirring, forvirring, var på alle sider. Jeg så at der blev taget mål over dette kompagni, som havde Guds kraft og lys. Mørke fortættede som omkring dem, alligevel stod med de Guds anerkendelse og stolede på ham. Så at de var fortrykte. Derefter hørte jeg dem råbe alvorligt til Gud. Gennem dagen og natten ophørte deres råb ikke. Jeg hørte disse ord: ”Din vilje, o Gud, blive gjort! Hvis det kan forskellige dit navn, indtil døden; men din arm kan bringe frelse.” Dette er alle de ord jeg kan komme i tanker om. De virkede til at have en dyb fornemmelse af deres fornemmelse af deres uværdighed, og viste fuldstændig underlægge sig Guds vilje. Alligevel bad enhver, uden undtagelse, ganske alvorligt, og var i brydekamp ligesom Jakob, for at blive udfriet.