Herren besøgte Adam og Eva, og underrettede dem om følgerne af deres ulydighed. Da de hørte hvorledes Gud majestætisk nærmede sig søgte de at skjule sig selv fra hans ransagende blik, hvem de, i deres uskyldighed og hellighed glædede sig ved at møde. ”Og Gud Herren kaldte ad Adam og sagde til ham: hvor er du? Og han sagde: jeg hørte din røst i haven, og frygtede, thi jeg var nøgen, og skjulte mig. Og han sagde: hvem gav dig til kende, at du var nøgen? har du spist af det træ, om hvilket jeg bød dig, at du skulle ikke spise af?” Dette spørgsmål gav Herren ikke fordi han behøvede oplysning, men for at overbevise det skyldige par. Hvorledes blev du skamfuld og ræd? Adam bekendte sin overtrædelse, ikke fordi han angrede sin store ulydighed, men for at kaste skygge på Gud: ”Kvinden, som du gav at være med mig, hun, gav mig af det træ, og jeg spiste.” Derpå blev kvinden tiltalt: ”Hvorfor har du dette gjort?” Eva svarede: ”Slangen bedrog mig, og jeg spiste.” Da talte Herren til slangen: ”Fordi du gjorde dette, da vær forbandet frem for kvæget og frem for alle vilde dyr på marken; du skal gå på din bug, og æde støv alle dit livs dage.” Ligesom slangen havde været mest ophøjet over dyrene på marken, således skulle den nedværdiges under dem alle og afskyes af mennesket fordi den var det medium hvor igennem Satan havde virket. ”Og han sagde til Adam: fordi du lød din hustrus røst, og spiste af det træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: du skal ikke måtte spise af, da vær jorden forbandet for din skyld, med kummer skal du spise deraf dit livs dage. Og den skal bære dig torn og tidsel, og du skal spise urter på marken. I dit ansigts sved skal du spise dit brødet, indtil du bliver til jord igen; thi du er taget deraf; thi du er støv, og skal blive til støv igen.”