Da frelsesplanen blev åbenbaret for englene, fyldtes himlen med uudsigelige glæde. Glæden over en genløst verden overgik endog livets fyrstes pinsler. Genlyden igennem de himmelske sale fra den sang som englene sang over Betlehems bjerge: ”Ære være gud i det højeste, og på jorden fred, god vilje for mennesker.” Og det fortabte par i edens have, stod som forbrydere over for den retfærdige Dommer, og ventede på domsafsigelsen af deres fortjente overtrædelse, hørte de første toner i det guddommelige løfte. Det livsslid og sorg som synden havde pådraget dem, blev skildret for dem, før dekretet om at syndens løn er død, blev afsagt, hørte de løftet om genløsning. Selvom de må lyde under deres mægtige fjendes kraft, kan de stadig se frem til sejr, ved Kristi fortjenester. Evangeliets mysterium blev udtalt i Eden, da Gud sagde til slangen: ”Jeg vil sætte fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd, hun skal knuse dit hoved, og du skal hugge hans hæl.” Hvis Satan kunne have rørt hovedet med sine forræderiske fristelser, ville menneskeslægten være gået tabt; men Herren har gjort målet kendt og nådemysteriets plankendt, erklæret at Kristus har knust slangen under sine fødder.