Når morgenlyset viser sig, Jakob stiger op, og tager den sten som hans hoved har hvilet på, udgød han olie på den, efter deres skik som vil bevare et mindesmærke på Guds barmhjertighed, så når han tager afsted, måtte blive lidt ved denne hellige plet, for at tilbede Herren. Og han kaldte stedet for Betel, eller Guds hus. Med den dybeste taknemlighed og kærlighed gentog han igen og igen det nøde løfte om at Gud hjælp og nær ville være hos ham; og så gav han det højetidelige løfte i sin sjæls fylde: ”Derpå gjorde Jakob følgende løfte: »Hvis Gud er med mig og vogter mig på den vej, jeg skal vandre, og giver mig brød at spise og klæder at iføre mig, og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min faders hus, så skal Herren være min Gud, og denne sten, som jeg har rejst som en støtte, skal være Guds hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende!«