The Signs of the Times 21/04 1890

Fare for skeptisme blandt vore unge.

Intet er sørgeligere at se, end hvis de, som er blevet købt med Kristi blod, som har fået evner betroet, hvormed de kan herliggøre Gud, latterliggør det budskab, der nådigt er sendt dem ved evangeliet, ved at fornægte Kristi guddommelighed og stole på deres egen begrænsede forståelse og på argumenter, som der ikke er noget grundlag for. Når de bliver prøvet gennem sygdom, når de står ansigt til ansigt med døden, vil alle disse vildfarelser, som de har næret, smelte bort som rimfrost for solen. Hvor forfærdeligt er det ikke at stå ved et sådant menneskes kiste, som har forkastet den guddommelige nådes kald! Hvor frygteligt at måtte sige: her er et forspildt liv! Her ligger en der kunde have nået op til de største højder og vundet evigt liv, men han overgav sit liv til satan og blev indviklet i den menneskelige filosofis snarer og blev en kastebold for den onde!

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.