I spørgsmålet: “Hvad skal vi gøre for at udføre Guds gerninger?” fremstilles de skriftkloges og farisæernes holdning; for spørgsmålet betød: Hvad skal vi gøre for at gøre os fortjent til himmelen? Læg mærke til Kristi svar: “Dette er Guds gerning, at I tror på den, han har sendt.” Men farisæerne spottede hans lære, og saddukæerne hånede ham. Den dyrebareste sandhed kunne ikke finde nogen harmoni med menneskers falske teorier og bud. Men de jævne mennesker, som ikke var fyldt med overtroens og traditionens vin, hørte på ham med glæde. De genkendte den himmelske kraft i hans lære og blev henrykt over den nye sandhed om hans rige. Mange, mange fandt det levende Brød, som kom ned fra Himmelen, og drak af det levende Vand. Deres sultne sjæle blev mættede med himmelsk manna og forfrisket med frelsens strømme. I deres accept af hans lære beviste de sandheden af hans ord: “Mine får kender min røst, og jeg kender dem, og de følger mig.”