Samtaler med den ydmyge samaritanerinde var ikke forgæves. Den guddommelige Lærers ord gjorde et dybt indtryk på tilhørernes hjerter. Hun anerkendte Ham med glæde. Hun følte kraften i Hans hellige karakter og mærkede den himmelske indflydelse, der ledsagede de sandhedens ord, Han talte. Fuldkommen tillid fyldte hendes hjerte. Hun glemte rent sit ærinde ved brønden og skyndte sig hjem for at berømme Jesus for sine bofæller. Mange forlod deres arbejde for at komme til den fremmede ved Jakobs brønd. De stillede mange spørgsmål og lyttede ivrigt til Hans forklaring på meget, de ikke før havde forstået. Deres rådvildhed begyndte at forsvinde. De var som mennesker på et mørkt sted, der pludselig øjnede en lysstråle, som ledte dem ud i den klare dag. Træt og sulten sad Jesus der og spredte velsignelse omkring sig. Den ene sjæl, han arbejdede med, blev et middel til at nå andre og bringe dem til Verdens Frelser.