Kristus blev til synd for den faldne slægt ved at tage den fordømmelse på sig, som hvilede på synderen for hans overtrædelse af Guds lov. Kristus stod som overhoved for alle menneskelige familier, som deres repræsentant. Han havde taget verdens synder på sig. I syndigt køds skikkelse fordømte han synden i kødet. Han vedkendte sig den jødiske lovs krav, indtil forbilledet mødte modbilledet i hans død. I det mirakel han udførte med den spedalske, bad han den helbredte om at gå til præsten med et offer i overensstemmelse med Moseloven. Således anerkendte han den lov, der krævede offergaver.