Fredag aften fejede et tungt tordenvejr med stærke lynglimt hen over lejren. Vi forventede at denne uro i atmosfæren ville rense luften; og jeg lyttede til tordenbulderet, ønskede min sjæl alvorligt at Guds kraft måtte vise sig blandt folk, så den moralske atmosfære måtte blive renset. På sabbatten blev der fremholdt ting som var nye for de fleste i forsamlingen. Der blev taget gammelt og nyt fra de rige kilder i Guds ord. Sandheder blev åbenbaret for mennesker som næsten ikke kunne fatte dem eller glæde sig over dem. Forholdet mellem lov og evangelium blev belyst fra Guds ord og det faktum at Kristus er vor retfærdighed. For mennesker som hungrer og tørster efter sandheden, syntes at lyset at være for dyrebart til at kunne blive modtaget. Men mødet sabbats formiddag havde ikke været forgæves. Søndag formiddag var der klare beviser for at Guds Ånd var i virksomhed, og det førte til store forandringer både moralsk og åndeligt, hos dem som var til stede. Nogen som længe havde været i mørke, overgav sig til Gud og aflagde gribende vidnesbyrd. En bror talte om den kamp han havde måtte gå igennem før han kunne tage imod det gode budskab om at Kristus er vor retfærdighed. Kampen var hård, men Herren hjalp ham. Hans sind blev fornyet, og han fik ny styrke. Herren gjorde sandheden klar og tydelig for ham og åbenbarede den kendsgerning at Kristus alene er kilden til alt håb om frelse. "I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." (Joh 1,4.14).