Men da formiddagen var forbi, og middagen var kommet, og havde der endnu ikke havde været nogen bevægelse fra deres guder, i medynk for Baals præster, de vildførte afgudstilbedere. Ingen svar fra deres afsindige råb. Under bedraget finder præsterne hele tiden på at de kan tænde ild på altrene, og give Baal ære. Men Elias faste øjne overvågede enhver bevægelse. Otte hundrede stemmer blev hæse. Deres klæder er dækket med blod, og alligevel dæmpes deres afsindige øvelser ikke. Deres bønner blandes med forbandelser til deres solgud, så han ikke sender ild til deres alter. Elias står ved siden af, og overvåger med falkeblik, om noget bedrag skulle ske; for han vidste at hvis de kunne, ved bedrag, optænde deres alterild, ville han blive revet i stumper og stykker på stedet. Han ønskede at vise folket det tåbelige i deres tvivl, og deres halten mellem to anskuelser, skønt de har værkerne af Guds majestætiske kraft til deres fordel, og utallige beviser på hans uendelige barmhjertighed og elskelige venlighed over for dem. »Men da det var blevet middag, hånede Elias dem og sagde: »I må råbe højt, thi han er jo en gud! Han er vel faldet i tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i søvn og må først vågne!« da råbte de højt, og som de havde for skik, sårede de deres legemer med sværd og spyd, til blodet flød ned ad dem. Og da det var over middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod afgrødeofferets tid, men ikke en lyd hørtes, ingen svarede, og ingen agtede derpå.«