Mandag formiddag klokken ni talte jeg til brødrene om det tredje kapitel i Malakias bog. Da kaldte vi dem frem at komme frem som ønskede at blive kristne og som ikke havde fået bevis for at de var antaget af Gud. Omkring tredive reagerede. Nogle søgte Herren for første gang, og nogle var medlemmer af andre kirker, talte om deres standpunkt om sabbaten. Vi gav alle anledning til at tale. Herrens frie Ånd var i vor midte. En lille dreng på omkring elleve år sagde at han var blevet velsignet. Havde han ikke sagt et ord ville hans strålende ansigtsudtryk have bevidnet det.