Da Kristus kom til denne jord første gang, kom han i beskedenhed og ubemærkethed, og hans liv her var i lidelse og armod. Han var en sorgernes mand og kendte til smerte. Mennesker skjulte deres ansigter fra ham, og til sidst korsfæstede de ham. Medens han stadig havde menneskelighed steg han op til himlen, triumferende og i sejr. Han tog forsoningsblodet, stænkede det på nådestolen og sine egne klæder, og velsignede folket. Snart vil han vise sig for anden gang og erklære at der ikke er længere er ofre for synd. |