Den megen manglende kærlighed og iver, det tydelige frafald, det veltilfredse gemyt mange kristendomsbekendere har, burde forurolige vagtfolkene. De bør spørge: Hvad betyder dette? Hvor står jeg? Hvad gør jeg for at tydeliggøre sandheden, som den er i Jesus? Overvåger jeg sjæle, da de må aflægge et regnskab? Hvad bevidner himlens bøger om mig? Står der trofasthed over for mit navn, eller sættes jeg i klasse med de dovne tjenere, hvis del vil være sammen med hyklere og vantroende? Som et folk bekender vi at tro de mest hellige og prøvende sandheder. Gud har gjort os til forvaltere af hans lov. Vi er valgt til skille os ud af verden, og være Guds særlige folk, at elske ham, men frasige os verden, og verdens ting. Vi kaldes til at fornægte selvet, og vokse i nåden og kendskab til sandheden.