Der er et stort arbejde at gøre, og den enkelte medarbejder kan udrette mere ved at arbejde på en ydmyg måde end ved at pådrage sig store udgifter. Der kan være tidspunkter hvor større indsatser er efter Guds orden. Hvis kirker og sale åbnes for nogen af medarbejderne, og der er et ønske om at lytte, bør de gribe anledningen og gøre det bedste de kan. Vi har ingen store mennesker blandt os, og ingen behøver at gøre sig til noget de ikke er, bemærkelsesværdige mennesker. Det er ikke klogt for en enkeltperson at slå ud som om han havde store talenter, som han havde en Moody eller en Sankey, og gøre et stort udlæg af midler. Vore medarbejdere må lære at bruge midlerne klogt, ikke kun i deres arbejde for at fremme sandhedens sag, men også i deres eget hjems udgifter. De bør sætte deres familier der hvor der kan sørges for dem, med så små udgifter som det er muligt. Donationer og testamenter kommer ikke til vore folk, sådan som det sker i andre trossamfund; og dem som ikke har uddannet sig selv til at leve med midler, vil visselig gøre dette nu eller tage et andet arbejde. Deres levevaner må være nøjsomme. De må ikke bruge penge på ting som ikke er absolut nødvendige. Sparsommelighed må være reglen for enhver medarbejder. Hvis han ikke har sparsomme vaner, må han lære denne lektie straks. Alle bør lære hvordan de fører regnskab. Nogle undlader dette som ikke væsentlig; men det er forkert. Alle udgifter bør bogføres nøje. Der er noget som mange af medarbejdere må lære.