Intet menneske kan være rig eller fattig kan ære Gud ved et liv i lediggang. For mange fattige mennesker er deres eneste kapital tiden og deres fysiske kræfter. Ofte sløses denne kapital bort i ligegyldig lediggang og man har intet at bringe i tiende og gaver. Hvis kristne mennesker ikke har forstand til at gøre rimelig brug af deres fysiske og åndelige evner, bør de være ydmyge nok til at lade sig vejlede af andre. Mange ubemidlede, som er tilfredse med intet at udrette for andre kunne gøre meget, hvis de ville. De er ligeså ansvarlige over for Gud for deres fysiske kræfter, som den rige er for sine penge.