De loyale engle hastede hurtigt til Guds Søn og underrettede ham om det som sker blandt englene. De finder Faderen i samtale med sin elskelige søn, for at afgøre ved hvilke midler den autoritet som Satan havde anmodet sig kunne for evig blive omstyrtet, til bedste for de gode engle. Den almægtige Gud kunne på en gang have udstødt denne ærkebedrager fra himmelen; men dette var ikke hans fortsæt. Han ville give de oprørske engle en passende anledning til at måle styrke og kraft med sin egen søn og de gode engle. I denne kamp kunne enhver engel vælge sin egen side og således åbenbares for alle. Det ville have været farligt at tillade nogen af dem som deltage med Satan i hans oprør at vedblive i at bo i himmelen. De havde lært en lektie af ægte oprør imod Guds uforanderlige lov, som er ulægeligt. Dersom Gud havde bragt sin magt til at straffe denne hovedoprør, så ville de misfornøjede engle ikke være blevet åbenbarede; derfor valgte Gud en anden fremgangsmåde, thi han ville klarlig vise sin retfærdighed og sin dom, for hele den himmelske hær. |