Hvor længe varer jeres liv? Hvem iblandt jer er vis på at leve til næste skoletermin? Men om end du vidste, at du skulde leve syvti år, hvad er så dette korte liv? Er det for meget at give til Gud? Hvad fordrer han af dig? Forlanger han noget, som ville forhindre din fred og sande lykke? Å nej! Herren siger: min søn, min datter, giv mig dit hjerte. Går ud fra verden, og fraskiller jer, og rører ikke noget urent, og jeg vil modtage jer. Hvem siger dette? Det er den store Jehovah, som holder verden i sine hænder, som giver dig liv og sundhed. "og jeg vil være jeres fader og i skulde være mine sønner og døtre." O, hvilket saligt slægtskab dette er! Hvorledes kan nogen føle, at det er selvfornægtelse at blive antaget som et medlem af den himmelske familie af kongernes konge. Vidste i ikke, at det er den højeste ære at blive Guds børn, den almægtige herres sønner og døtre? |