For at mennesker ikke skulle blive bange for at der samlede sig skyer, og faldt regn, og hele tiden vare bange for en ny vandflod, opmuntrer Gud nådigt Noas familie med et løfte. ”Og jeg opretter min pagt med eder, at herefter skal ikke alt kød ødelægges af flodens vand; og der skal ikke komme en flod herefter, at fordærve jorden. Og Gud sagde: dette er et tegn på den pagt som jeg gør imellem mig, og imellem eder, og imellem alle levende sjæle, som er hos eder til evig tid. Jeg har sat min bue i skyen; og den skal være til en pagts tegn, ind imellem mig og imellem jorden. Og det skal ske, når jeg fører skyen over jorden, da skal buen ses i skyen. Og jeg vil komme min pagt i hus, som er imellem mig, og imellem eder, og imellem alle levende sjæle af at kød, der ikke mere skal være vand til en flod, at fordærve alt kød. Derfor skal buen være i skyen; og jeg vil se den, at komme den evige pagt i hu imellem Gud og imellem alle levende sjæle af alt kød, som er på jorden.”