Dersom Satan kan bedrage og indhylle Menneskesindet i Tåge og lokke dødelige Væsener til at tro, at de i sig selv har en Kraft, hvormed de kan udføre store og gode Gerninger, vil de holde op med at stole på, at Gud vil gøre det for dem, som skal gøres, men som de mener, de selv besidder Magt til at gøre. De anerkender ikke en højere Magt. De giver ikke Gud den Ære, han kræver, og som vi skylder den store og ophøjede Majestæt. Satans Hensigt er således opnået. Han jubler over, at faldne Mennesker dumdristig ophøjer sig selv, ligesom han ophøjede sig i Himlen og derfor blev nedstyrtet. Han ved, at Menneskenes Undergang er lige så sikker som hans, dersom de ophøjer sig selv. Hans Forsøg på at friste Kristus i Ørkenen mislykkedes. Frelses planen er blevet gennemført. Der er blevet betalt en høj Pris for Menneskenes Forløsning. Og nu prøver Satan på at rive Grundlaget for den Kristnes Håb bort og leder Menneskenes Sind i en sådan Retning, at de ikke kan blive hjulpne eller frelste ved det store Offer, der bliver tilbudt. Med Uretfærdighedens Bedrag lokker han faldne Mennesker til at tro, at de godt kan klare sig uden en Forsoning, at de ikke behøver at være afhængige af en korsfæstet og opstanden Frelser, at Menneskenes egne Fortjenester vil berettige dem til Guds Gunst og dernæst ødelægger han Menneskene.