Review and Herald 10/01 1856 |
For nogle uger siden var vor fred som en flod. Vore sjæle triumferede i Gud. Taknemlighed, uudsigelig taknemlighed, fyldte min sjæl for tegnene på Guds kærlighed, som vi har følt og det på det sidste. Vi har det som om vi har givet os selv på ny til Gud; helliget os til arbejdet. Vi ønsker at være et levende offer til Gud, og udbrede en hellig indflydelse. Hele mit væsen længes efter Gud. Jeg tørster, jeg gisper efter levende vande. |