Gud erklærede, ved Moses mund, velsignelser over den lydige, og forbandelser over den ulydige. ”I skal ikke gøre jer afguder,” var Guds befaling. ”Mine sabbater skal I holde, og min helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! Hvis I følger mine anordninger og holder mine bud og handler efter dem, vil jeg give eder den regn, I behøver, til sin tid, landet skal give sin afgrøde, og markens træer skal give deres frugt.” Mange og store velsignelser optælles, som Gud vil give; og så over alle andre velsignelser, han har lovet, ”jeg vil opslå min bolig midt iblandt eder, og min sjæl skal ikke væmmes ved eder. jeg vil vandre iblandt eder og være eders Gud, og I skal være mit folk.” ”Men hvis I ikke adlyder mig og handler efter alle disse bud, hvis I lader hånt om mine anordninger og væmmes ved mine lovbud, så I ikke handler efter alle mine bud, men bryder min pagt, så vil også jeg gøre lige for lige imod eder og hjemsøge eder med skrækkelige ulykker: Svindsot og feberglød, så øjnene sløves og sjælen vansmægter. Til ingen nytte sår I eders sæd, thi eders fjender skal fortære den. Jeg vender mit åsyn imod eder, så I bliver slået på flugt for eders fjender; eders avindsmænd skal underkue eder, og I skal flygte, selv om ingen forfølger eder.”