Men vil dem som har fået lys og sandhed åbenbare at de ikke har Kristi ånd og kærlighed i hjertet, - at de ikke er knyttet til vintræets stamme? Skal de ikke hellere som Guds begunstigede folk, vise verden at de er et med Kristus, ligesom han er et med Faderen? Dette vil enhver sand medarbejder som er fyldt med Kristus gøre, gennem den nåde han har fået. Ligesom Kristus var afhængig af Faderen, er mennesket afhængig af Kristus. Han erklærede: “Jeg kan slet intet gøre af mig selv.” Det arbejde, jeg udfører, er helt min Faders. Han, hvem jeg altid har adgang til, kommer behovet i forkøbet. Havde der været én afvigelse fra det guddommelige sind i Kristi arbejde, ville genløsningsplanen have været en fiasko. Så mennesket kan intet gøre uden Kristus. Hvis vi afviger på nogen måde fra at arbejde efter Kristi fremgangsmåde, så giver vi hans arbejde et falsk præg. Mennesket skal kun leve for at fuldføre det samme arbejde, som Guds Søn blev givet at fuldføre. Han æres som en Guds medarbejder; og Herren påskønner hans medarbejderskab. Gud har ikke ladet noget ugjort, som han kunne gøre for os. Han gav et fuldkommet eksempel på Sin karakter, i sin Søns karakter; og det er gerningen for Kristi efterfølgere, idet de beskuer den uforlignelige udmærkelse i hans liv og karakter, og vokse i hans lighed. Idet de ser på Jesus og reagerer på hans kærlighed, vil de genspejle Kristi billede. |