Eva havde strejfet sig nær det forbudne træ, og hendes nysgerrighed var vækket til at vide hvordan døden kunne skjules i dette pæne træs frugt. Hun blev overrasket over at høre hendes spørgsmål blive taget op og gentaget af en fremmed stemme. »Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget træ i haven?« Eva var ikke klar over at hun havde afsløret sine tanker, da hun talte højt for sig selv, derfor blev hun meget forbavset over at høre hendes spørgsmål blive gentaget af slangen. Hun tænkte i virkeligheden om slangen havde kendskab til hendes tanker, og at han måtte være meget klog. Hun svarede ham: »Vi har lov at spise af frugten på havens træer; kun af frugten fra træet midt i haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!« Da sagde slangen til kvinden: »I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!«