Vi kan aldrig finde ud af Gud ved undersøgelse. Han lægger ikke sine planer åben for nysgerrige og spørgelystne tankesind. Vi må ikke prøve at løfte sløret med formastelig hånd, som tilslører hans majestæt. Apostlen forklarer det således: ”Hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje”. Det er et bevis på hans barmhjertighed at noget af hans kraft er skjult, at han har omgivet det med mysteriets og dunkehedens ærefrygtindskydende skyer; for at løfte det forhæng der skjuler den Guddommelige Tilstedeværelse er død. Intet dødeligt tankesind kan trænge ind i den hemmelighed som den Mægtige bor i og arbejder i. Vi kan ikke forstå mere af hans omgang med os, og de motiver som ansporer ham, end han finder rigtigt at åbenbare. Han ordrer alt i retfærdighed, og vi skal ikke være utilfredse og mistroiske, men bøje os ned i ærbødig underdanighed. Han vil åbenbare lige så meget for os som han mener det er godt for os at vide; og ud over dette må vi stole på at den almægtiges hånd, hjertet der er fuld af kærlighed.