”Profeten Ezra, og den jødiske menigheds tjenere, var forbavsede da stormændene kom til dem og sagde: ”Folket Israel og præsterne og levitterne har ikke skilt sig ud fra folkene fra andre lande og deres afskyelige handlinger. . . . Og med alt det, der er kommet over os på grund af vore onde gerninger og vor store skyld, har du, vor Gud, skånet os mere, end vi har fortjent, og givet os disse overlevende her. Skulle vi så på ny overtræde dine bud ved at bringe os i familie med disse afskyelige folk? Ville du da ikke blive så vred på os, at du ville tilintetgøre os, så der ikke blev nogen overlevende tilbage? Herre, Israels Gud, du er retfærdig; vi er i dag tilbage som overlevende. Nu står vi foran dig i al vor skyld; ingen kan bestå for dit ansigt på grund af dette.” Ez 9,1; 13-15."