Mange undskylder sig selv for at holde søndag med at sige; "Min far og bedstefar var gode kristne,og de holdt søndag. De vil blive frelst og jeg er villig til at løbe den risiko at gøre, som de gjorde. Hele verden holder søndag og jeg er lige så god som resten af medlemmerne i min kirke." Men vil disse undskyldninger blive godtaget på dommens dag? - nej, nej. Hvis deres fædre har haft det lys og det advarselsbudskab, som Gud har sendt sit folk i de sidste dage, så ville de, hvis de var oprigtige, gudfrygtige mennesker have adlydt Guds bud. Vore fædre skal ikke drages til ansvar for det lys, de aldrig fik, eller for det advarselsbudskab, de aldrig hørte. Og skal deres vaner og skikke regnes for værdige til respekt kun fordi de er blevet overleverede fra generation til generation? Kristus siger idet han talte om jøderne; "Var jeg ikke kommet og talt til dem, havde de ikke synd, men nu har de ingen undskyldning for deres synd.... Havde jeg ikke gjort de gerninger iblandt dem, som ingen anden har gjort, så havde de ikke synd. Men nu har de set dem og alligevel hader de både mig og min Fader. |