Review and Herald 8/08 1878

En appel til prædikanter

Jeg føler mig tvunget til at sige at prædikanterne har store mangler i deres arbejde, og i deres åndelige mål. Gud er parat til at give sin nåde over dem, alligevel fortsætter de dag for dag, og har en kold og norminel tro, præsenterer sandhedens teori, men uden den vitale styrke som kommer fra en forbindelse med Himlen, og som vil sende det forkyndte ord hjem i menneskenes hjerter. Måtte Gud vække prædikanter fra deres lunkne tilstand! Oh, om deres læber måtte berøres af et levende kul fra alteret, så de med hjertefølt bebrejdelse, advarsler og tårer, søger at vække fortabte sjæle til en fornemmelse af deres fare. Det er frygteligt at beskue den kødelige sikkerhed, som tager sjælene i besiddelse. Når sandhedens tjenere sover halt over deres gerninger, går sjæle tabt omkring dem i mørke og vildfarelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.