De som bekender sig hellighed, er ofte de mest stolte, selviske og hovne. Hvilket regnskab vil disse kunne aflægge Gud for deres indflydelse! De bekender at deres opførsel er i harmoni med himlen, selvom de viser deres naturlige hjerters onde tilskyndelser. De kan på ingen måde lignes med, Enok, Josef, Daniel, Paulus eller Kristus, det fuldkomne mønster. De gør Bibelsk helliggørelse foragteligt. Deres optræden er løssluppen, og er mange gange uvenlig og klodset. Disse er som vejvisere i et vejkryds, som peger den rejsende i den forkerte retning.