Satan jubler når han ser slaver af onde vaner dagligt samle sig under hans sorte banner, gå ned i elendighed, død og helvede. Vi kan kalde på afholdenhedens sags venner for at samles om kampen igen, og søge at presse ondskabens tide vande som demoraliserer verden tilbage; men hvilken er alle vore anstrengelser til når spiritussalg støttes af loven? Skal umådeholdenhedens vej for altid hvile som en skamplet på vort land. Skal den hvert år feje som en fortærende ild over tusind vis af lykkelige hjem? Vi taler om resultaterne, skælver over resultaterne, og undres over hvad vi kan gøre ved de forfærdelige resultater, medens vi for ofte tolerer og endog anerkender den sag. Afholdenhedens forsvarer udfører ikke hele deres opgave, medmindre de udøver deres indflydelse ved forskrift og eksempel – ved talerøst, pen og stemme ved valg – for et forbud og total afholdenhed. Vi skal ikke forvente at Gud vil udføre et mirakel for at gennemføre denne reform, og derved overflødiggøre at vi gør noget. Vi må selv gribe fat i denne gigantiske fjende, vort motto er ingen kompromis og ikke ophøre vore anstrengelser før sejren er vundet.