Mange unge prædikanter har ikke en fornemmelse af arbejdets hellighed. De er svage skønt de burde være stærke. Kristus gik ud af lejren, bar syndens skam, og vi skal følge hans eksempel: Paulus formaner: ”På ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke, for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle.” Herlighedens Herre påtog sig menneskelig natur så at han kan søge og frelse det som er tabt, og kæde begrænsede mennesker med den ubegrænsede Gud. Ingen andre øjne ser på mennesker med en sådan medynk; ingen anden arm vil kunne frelse, ingen anden hånd kan lægges på mennesker der opløfter det. At Jesus nedlod sig, hans selvopofrelse, og uforlignelige anstrengelse, har beredt vejen for os at arbejde i hans styrke. Nu lyder spørgsmålet: Vil vi arbejde ligesom Kristus arbejdede, fuld af kærlighed og medynk, eller vil vi holde os køligt på afstand fra vore medmennesker?