”Her var hans mangel. Han holdt ikke de første fire bud, også de sidste seks. Han elskede ikke sin næste som sig selv. Jesus sagde: ”Giv til de fattige.” Jesus rørte på hans ejendomme. ”Sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige.” I denne direkte reference udpegede han sin afgud. Hans kærlighed til rigdomme var højest, derfor var det umuligt for ham at elske Gud af hele sit hjerte, af hele sin sjæl, af hele sit sind. Og denne højeste kærlighed til hans rigdomme, lukker hans øjne for hans medmenneskers mangler. Han elskede ikke sin næste som sig selv, derfor holdt han ikke de sidste seks bud. Hans hjerte er på hans rigdomme. Det blev opslugt i hans jordiske ejendomme. Han hørte betingelserne fra Jesu mund. Hvis han ville sælge og give til de fattige, skulle han have rigdomme i himlen. Her var en prøve på hvor meget højere han værdsatte det evige liv end hans rigdomme. Greb han ivrigt fat i udsigterne til evigt liv? Bestræbte han sig alvorligt på at fjerne de forhindringer som var i vejen for at have rigdomme i himlen? O, nej, ”gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.”