Brødrene i Nebraska har vist en prisværdig iver i at prøve at udbrede deres arbejde, og arbejde med bredere planer. Gud forbyde om vi skulle dæmpe deres iver det mindste. Om vi dog kunne se den samme alvorlige iver og helligelse til at gøre et større arbejde i alle konferenserne. Det kan ikke kun forventes at dem som har en kort erfaring skal kunne forudse det man kan ved en lang erfaring med arbejdet. Hvis mange af dem med flere års erfaring, og som tror hele sandheden, vil anstrenge sig alvorligt i forhold til de store sandheder de tror, vil vi se ti gange mere udrettet. Det er på grund af vor lille tro og halvhjertede anstrengelser at vi ser så lidt udrettet. Jeg takker oprigtigt Herren at vore brødre i Nebraska havde et sindelag til at arbejde. Ingen må indtage det standpunkt at der skal kværuleres, kritiseres og blokere for hjulet. De udviste ikke større iver eller store alvor end vor tro kræver i nogen af landets konferenser. |