Review and Herald 31/12 1857

Fremtiden.

Snart hørte jeg Guds stemme, som rystede himlene og jorden. Der var et mægtigt jordskælv. Bygninger blev sammenrystet, og faldt til alle sider. Så hørte jeg et sejrs råb, højt, melodisk og klart. Jeg så på dette kompagni som, for lidt tid siden var i knibe og trældom. Deres fangenskab var vendt bort. Et herligt lys skinnede på dem. Hvor skønne de så ud. Al træthed og alle mærker var borte. Alle ansigter var sunde og skønne. Deres fjender, hedningerne omkring dem, faldt som døde mennesker. De kunne ikke udholde lyset der skinnede på de udfriede, hellige mennesker. Dette lys og denne herlighed blev på dem, indtil Jesus kunne ses i himlens skyer, og det trofaste prøvede kompagni, blev forandret for et øjeblik, på et splitsekund, fra herlighed til herlighed. Og gravene åbnedes sig og de hellige kom frem, iklædt udødelighed, råbte sejr over døden og graven, og sammen med de levende hellige, blev de taget op for at møde Herren i luften, medens de rige musikalske råb om herlighed og sejr var på alle dødelige tunger, og kom fra alle hellige læber. E. G. W.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.