Men også denne ignoreren af herrens befalinger, kunne ikke tilfredsstille Hofni og Pinehas. De ønskede fedtet, som herren udtrykkeligt sagde aldrig skulle spises, men brændes på alteret som offer til ham selv. Idet de havde lært at foragte deres faders myndighed, foragtede de nu Guds myndighed, og sendte deres tjenere for at kræve kødet af fredsofferet før fedtet var blevet skilt bort fra det. Kom offergiveren med indvendinger: »Først må fedtet bringes som røgoffer, bagefter kan du tage så meget, du lyster!« så lød svaret: »Nej, giv mig det nu, ellers tager jeg det med magt!« Folket stod i ærbødighed over for præsterne, og underlagde sig deres ulovlige krav, berøvede sig selv deres retmæssie del af offeret. Derved sejrede appetitten, selviskheden og havesygen, og udøvede deres onde indflydelse på folk, den gang hvor ethvert hjerte blev rettet i anger og tro mod det store offer, som skulle borttage alverdens synder. Disse ting havde en tællende indflydelse på folket, og de mistede hurtig al fornemmelse af deres hellighed for offersystemet, og vigtigheden at rette sig til helligdommens tjeneste.