Det har været vor bestræbelse at udtænke en plan til at oprette et litteraturselskab som viser til gavn for alle der er knyttet til det, - et selskab som alle dets medlemmer nærer et moralsk ansvar for at gøre til det det bør være, og undgå de onder som har gjort sådanne foreninger farlige mod religiøse principper. Diskrete personer og med god dømmekraft, som har en levende forbindelse med himlen, som vil se de onde tendenser, og ikke bedrages af Satan, vil gå ligeud ad renhedens sti, og hele tiden holde Kristi baner højt, - en sådan klasse er der brug for at kontrollere disse selskaber. En sådan indflydelse vil påbyde respekt, og mere gøre disse samlinger til en velsignelse frem for en forbandelse. Hvis modne mænd og kvinder vil gå sammen med de unge i at organsiere og føre et sådant litteraturselskab, kan det både være nyttig og interessant. Men når disse samlinger fordærves til morskabslejligheder og højrøstet latter, er de alt andet end litterært eller ophøjende. De fornedrer både sind og moral.