”Jeg vil synge om Herrens nåde, kvæde hans pris, efter alt, hvad Herren har gjort os, huld imod Israels hus, gjort os efter sin miskundhed, sin nådes fylde. Han sagde: »De Er jo mit folk, de er børn, som ej sviger.« og en Frelser blev han for dem i al deres trængsel; intet bud, ingen engel, hans åsyn frelste dem. I sin kærlighed og skånsel genløste han dem, han løfted og bar dem alle fortidens dage.” Dette bør være temaet for vor samtale.