En dame i New Hampshire frembar sit vidnesbyrd ved et bedemøde, hvor Guds nåde herskede i hendes hjerte, og at hun var Herren helt og aldeles. Hun udtrykte sin tro på at dette folk gjorde meget godt med at vække syndere til at se deres farer. Hun sagde: “Den sabbat denne folk viser for os, er bibelens eneste sabbat;” og sagde så at hendes tanker var meget optaget af dette emne. Hun så store prøvelser foran hende, som hun måtte imødekomme hvis hun skulle holde den syvende dag. Den næste dag, kom hun til mødet, og frembar sit vidnesbyrd igen, sagde at han havde bedt Herren om hun måtte kunne holde sabbat, og han havde fortalt hende at hun ikke behøvede at holde den. Nu hvilede hendes tanker på dette emne. Så gav hun en meget oprørende formaning til alle at komme frem til Jesu fuldkomne kærlighed, hvor der ikke var fordømmelse i sjælen.