Her kom løgnens fader med sin påstand i direkte modstrid til Guds udtrykte ord. Satan forsikrede Eva, at hun var blevet skabt udødelig, og at det ikke var muligt for hende at dø. Han fortalte hende, at Gud vidste, at hvis de spiste af kundskabens træ, ville deres forstand blive oplyst, udvidet og forædlet, og det ville gøre dem Gud lig. Og slangen svarede Eva, at Guds befaling, der forbød dem at spise af kundskabens træ, blev givet dem for at holde dem i en underordnet tilstand, så de ikke skulle få kundskab, som var magt. Han forsikrede at dette træs frugt var ønskværdigt frem for alle andre træer i haven, der gør dem kloge og ophøjer dem lige med Gud. Han har, sagde slagen, nægtet jer dette træs frugt som er det mest ønskværdige træ, med sin velsmag og oplivende påvirkning. Eva tænkte, at slangens tale var viis. Hun betragtede Guds forbud som værende uretfærdig. Hun så med længsel på træet, der var fyldt med frugt, der forekom at være meget lækker. Slangen spiste den, med en tydelig begejstring. Hun længtes efter denne frugt, frem for alle de forskellige frugter som Gud havde givet hende en fuldkommen ret at bruge af.