Faderen og Sønnen talte til Moses fra klippere. Gud gjorde klippere til sin helligdom. Hans empel var de evige bakker. De Guddommelige Lovgiver steg ed på klippebjerget for at udsige sin lov i hele folkets påhør, så de kan indprentes med has krafts og herligheds frygtelige udfoldelse, og frygte at overtræde hans bud. Gud udtalte sin lov i torden og lynglimt og i de tykke sky på bjergtoppen, og hans røst var som meget høj basunklang. Jehovas var uforanderlig, og de tavler som han skrev den lov på var en solid klippe, der betagne dens forskrifters uforanderlighed. Klippen Horeb blev et helligt sted for alle, som elskede og ærede Guds lov.