Mænd og kvinder lægger kræfter i at tjene sig selv. De er alvorlige, og udholder megen lidelse, for at arbejde meget hårdt for at få lidt jordisk glæde, for et vist verdsligt formål. De udæsker sig selv for at få verdslige rigdomme så det er umuligt for dem at give Gud den tjeneste han forlanger, og han vil acceptere det. Det er næsten umuligt for nogen at ikke falde i søvn når øvelserne ændres fra at tjene selvet og verden, til at tjene Gud. Nogle lader til at ikke have kræfter til at holde øjnene åbne under mødet. Satan lader til at hypnotisere dem, når de vigtige sandheder bringes frem. Deres livskraft tømmes ud når de arbejder for timelige ting. De efterlader deres kræfter ude i høstmarken eller i deres forskellige bibeskæftigelser for at få dette livs ting. Men få indrømmer at de, når de gør dette, er med i et evigt tab. Gud accepterer ikke deres lamme, sygelige og uduelige offer. Derfor hører du disse mænd beklage sig over tvivl og over mørke. De er ikke rigtigt lykkelige. De har ingen erfaring i Guds sager, og kan ikke fortælle om dybe og alvorlige sindsøvelser. De tror at de er kristne. Med den erfaring de har nu ved ikke at deres Genløser lever. Hans kærlighed og nåde stråler ikke op til Kristen karakters højere og helligere fuldkommenhed, giver dem en herlig triumf iblandt Satans stød og dette livs sorger og trængsler. Dette kunne være deres erfaring hvis de ville gå med til kravene i Guds ord.